Steen Høyer

Landskabsarkitekt Steen Høyer og hans arbejde har gennem mange år floreret i det danske arkitektur- og kunstmiljø. Steen Høyers praksis har mange facetter - en praksis, der spænder over arkitektur, landskabsarkitektur og -kunst, billedkunst, grafik, fotografi og tekst foruden hans virke som professor på Det Kgl. Akademi.
Høyer producerede med iver og har efterladt sig et enormt og betydningsfuldt materiale - en værkproduktion, hvoraf størstedelen blev publiceret i de 4 bøger ‘Landskabskunst’, og ellers findes i mindre udgivelser eller foreviget, som byggede projekter.  

Steen Høyers arbejde, viser hvorledes undersøgelsen i egen ret kan være en bærende grundpille i arkitekturens udvikling, både som grundforskning såvel som det realiserede projekt. Derfor mener vi (Platform red.) at Steen Høyers arbejde er vigtigt at kende til og for de som kender det, at genbesøge det i dette indlæg, sammensat på tværs og på ny.
Gennem tre udvalgte projekter fra Steen Høyers hånd - spændende fra skrivebordets skitser (modelstudier), det imaginære værk (Paradishaven) og det realiserede projekt (Nørrebroparken I & II) - vil vi med dette indlæg fokusere på særlige bestanddele og kvaliteter i Steen Høyers praksis.
‍

Værktøjskassen
‍På foto 1-9 ses et udpluk af Høyers modeller, der i forskellige kompositioner undersøger arkitekturens grundelementer - linjen, punktet, fladen, væggen og volumenet. Ligeledes, hvordan rum udspændes i forskellig intensitet af tætheder mellem volumener, mure, kroppe og beplantning.
Undersøgelsen af grundelementer er såvel som den simple grundform gennemgående bestanddele i Høyers arbejder. Cirklen, cylinderen, keglen, punktet, linjen, krydset og kvadratet optræder som et repertoire af karakterer, som Høyer bliver ved at trække på scenen og fremskrive nye fortællinger med. Steen Høyers praksis er som en værktøjskasse af typologier - et skrin fyldt med grundformer, der genbesøger hans arbejdsbord, værker og arkitektur i skiftende konstellationer.
‍

‘De forhåndenværende søm’
‍Modellerne på foto 4-9 er karakteristiske for Steens virke, i kraft af alle at tilhøre kategorien ‘de forhåndenværende søm’ - knappenåle, metalprofiler, papir og pap. Billige materialer, der ligger lige for hånden og som er vigtige i den hurtige undersøgelse, der med tankens tempo er konstant foranderlig.
Det fornemmes, at så snart den ene komposition er opstået, fødes den næste for kun at stå for et kort øjeblik. Her er dokumentationen, sammen med de enkle grundformer og forhåndenværende søm, en tredje bærende del i Steen Høyers praksis.
‍

Fixering
‍Steens eftermæle, findes digitalt og i bogform - han har løbende brugt dokumentationen som et medie for tilblivelsen af værker. Fotografiet, såvel som screenshottet som dokumentationsform bruges til at fixere ideer, undersøgelser og kompositioner, der er i en vedvarende transformation.
Dokumentationerne i Steens praksis, får i sig selv en værkkarakter - det er fotoet, der bliver budbringer af både den arkitektoniske tanke og skitserende handling. Fotoet, ophæver elementernes materialitet og skala - som eksempel det bukkede hvide papir, der næsten i samme øjeblik fotoet dokumenteres, skifter position, står pludseligt skarpt og konsekvent mod den mørke baggrund.
‍

Det imaginære: Mellem kosmos og rødder
‍Paradishaven, står på kanten til Københavns Havn som en stor kegleformet skulptur - en kosmisk have med planter placeret efter stjernehimlen. Det urealiserede projekt, hvis eksistens er bundet af digitale og analoge tegninger, samler universet i een form. Ved at udspænde verdens rum mellem planternes rodnet på jord og uendelighedens eneste begribelighed - himlens punkter - stjernerne, trækkes konkrete forbindelser mellem det symbolske og jordnære i tegningerne.
Forbindelserne tydeliggøres af det imaginære rum, som træder frem i de håndtegnede visualiseringer. De står som et inverteret stjernebillede af sorte prikker og streger og fortæller om Paradishaven i Københavns havn såvel som dens kosmiske indre.
Det urealiserede projekt, Paradishaven viser yderligere to facetter i Høyers praksis; skalaspænd, fra landskabets enkelte bestanddele til dets uendelige udstrækning som himmelrum og det imaginære, der her bruges som en fremkaldervæske over verdens forbindelser.
‍

Det realiserede: Nørrebroparken
‍Nørrebroparken, der strækker sig fra Den Røde Plads til Åboulevarden i København, er et af Steen Høyers største landskabsprojekter, og blev realiseret i samarbejde med GHB Landskabsarkitekter. I konkurrencen om Nørrebroparkens renovation, vandt Steen Høyer både 1. og 2. præmien. Fælles for de to projekter er det ‘landlige landskab’, der formes urbant.

Steen Høyers volumenmodeller, collager og tegninger, viser hvordan Nørrebroparkens endelige udformning, er funderet i den arkitektoniske undersøgelse. Gennem hans kunstneriske undersøgelser i tegning, model og collage fremkaldes en interessant synergi mellem det organiserede og løse - det målbare og skitserende. Dette har skabt en veksling mellem det formfaste og det mindre definerede, således at parkens forskellige dele idag fremstår åben for brug og det urbane liv på flere måder.

Collagen er et tilbagevende undersøgelsesfelt i Høyers arbejde og en metode til at afprøve og formgive nye universer - en slags worldbuilding. Ved at klippe den eksisterende verden sammen, som i de sorte og gule collager tilhørende Nørrebroparken 1 eller som felt for spekulation i værket ‘Global Garden’, tydeliggøres rum og forbindelser mellem objekter, landskaber og fænomener - Her fremkaldes verden tydeligere som den er men også på ny, i overlap og mellemrum mellem brudstykker af verden.

Collagemetoden bruges ikke kun i visualiseringerne, som en sammenklipning af billedflader men også som en konkret sammenklipning af elementer i parken. Med de skulpturelle urværker i parkens ind-og udgange, landbrugs inspirerede pavilion konstruktioner samt små gemte tegn som fx nøglehullet, opstår der et interessant samspil mellem form og funktion og det metafysiske. Parkens bestanddele genkalder en række størrelser og typologier bedre kendt i landdistrikter, det rurale og fortidens kulturer. De indsatte symboler opleves som stedsmarkørere og udfordrer den semiotiske læsning af parkens indhold, ved ikke blot at fungere som praktisk, funktionelle elementer, men i ligeså høj grad en måde at trække tråde til en kontekst, der er større end Nørrebro.
‍

‘Good-bye & Good luck’
‍‘Good-bye & Good luck’ står der på bagsiden af værket ‘The Bible of Life and Death’. En lille overraskelse, der springer frem, da vi vender sidste side en dag i august. Netop denne slående hilsen ‘Good-bye & Good luck’ minder os (platform red.) om vigtigheden af Steen Høyers arv og det rige univers, han efterlader os med. Platform fokuserer på at vise arkitektoniske værker og undersøgelser, som katalysator for ny viden og her er Steen Høyers praksis et vigtigt udsagn om, hvor meget rigdom, der findes på skrivebordet blandt, pap, papir og knappenåle og hvor vigtigt det er at arkitekter fortsat varetager faget, også på denne måde.

- Tekst af Platform redaktion
‍

En stor tak til Lisbeth Nicolaisen for at give Platform muligheden for at udstille og skrive om Steen Høyers værker.

Forside foto: Modelelementer
Foto 1, 3-7: skitsemodeller
Tegninger 9-16: Paradishaven
Tegninger 18-23: Nørrebroparken 1
Tegninger 24-28: Nørrebroparken 2
Tegninger 29-31: Aalborg Universitetspark
Scans ’Good-bye & Good Luck’, ’Ideology is dead’, ’Nature is life’, ’Relativism is dead’ - fra ’The Bible of Art Life and Death’